Vestas Årsrapport 2018

Resource News, Oil and Gas News, Mining News, Renewable News

 

Vestas Wind Systems A/S, Aarhus, den 7. februar 2019
Selskabsmeddelelse nr. 03/2019

Resumé: For helåret 2018 udgjorde omsætningen EUR 10,1 mia., EBIT-marginen før særlige poster var 9,5 pct., totale investeringer* var EUR 603 mio. og de frie pengestrømme* udgjorde EUR 418 mio. Disse resultater er på niveau med de senest udmeldte forventninger til en omsætning på EUR 10,0 mia.-10,5 mia., en EBIT-margin før særlige poster på 9,5-10,5 pct., totale investeringer* på ca. EUR 600 mio. og frie pengestrømme* på ca. EUR 400 mio. Sammenlignet med 2017 faldt omsætningen, indtjeningen og de frie pengestrømme i 2018, men blev fastholdt på et stabilt niveau, på trods af et meget konkurrencepræget marked. Ordreindgangen steg i 2018 sammenlignet med 2017, og værdien af den samlede ordrebeholdning voksede henover året.

Ordreindgangen på vindmøller steg fra 11.176 MW i 2017 til 14.214 MW i 2018, og værdien af ordrebeholdningen i serviceforretningen steg med EUR 2,2 mia. til EUR 14,3 mia.

For 2019 forventer Vestas en omsætning på mellem EUR 10,75 mia. og 12,25 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse med ca. 10 pct. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 8-10 pct. med en EBIT-margin for service på ca. 24 pct.

De totale investeringer** forventes at udgøre ca. EUR 700 mio. i 2019.

Som resultat af præstationen hen over året indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der bliver udbetalt et udbytte på DKK 7,44 pr. aktie til aktionærerne, sammenlignet med DKK 9,23 i 2017, og svarende til 30,0 pct. af nettoresultatet for året.

“I 2018 manifesterede vindenergi sin position som den billigste energikilde i mange dele af verden, hvilket skaber enorme vækstmuligheder for industrien på lang sigt og hård konkurrence på kort sigt. Imens industrien blev mere moden og mainstream, levede Vestas op til sine forventninger for 2018, og ledte industrien klart på alle væsentlige parametre, heriblandt højeste ordreindtag til dato på 14,2 GW fordelt på 43 lande, en historisk stor ordrebeholdning på mere end 26 mia., samt rekordhøj omsætning og lønsomhed i serviceforretningen. Kombineret med en fortsat underliggende prisstabilisering og vores stærke fokus på effektivitet og omkostningsstyring, bevarede og styrkede vi dét fundament, som vil gøre os i stand til at eksekvere et meget travlt 2019 og samtidig udvikle fremtidens bæredygtige energiløsninger” udtaler koncernchef og CEO Anders Runevad.
  

*) Ekskl. opkøbet af Utopus Insights, Inc., alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
**) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.

Informationsmøde (audiocast)

Torsdag den 7. februar 2019 kl. 10.00 afholder Vestas et informationsmøde via et audiocast. Audiocastet transmitteres direkte via vestas.com/da/investor.

Informationsmødet afholdes på engelsk og spørgsmål kan stilles via en telefonkonference. Telefonnumre til konferencen er:

Danmark:           7815 0108
Europa:             +44 333 300 9265
USA:                 +1 646 722 4957

Yderligere detaljer på vestas.com/da/investor.

Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt på vestas.com/dk/investor ca. en time før informationsmødet.

Vestas’ årsrapport forefindes kun på engelsk.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Investorer/analytikere                  
Patrik Setterberg, Vice President
Investor Relations
Tlf.: 6122 1913

Medier                        
Anders Riis, Director
Communications

Tlf.: 4181 3922

Vedhæftede filer

ResourceNews.com, The Place for Latest Resource Industry News